Maskinstyringer

Det er vigtigt, at få den tavle, der passer til både opgaven og din virksomhed.

Vores viden og erfaring er stor på både eltavler, effekttavler, fordelingstavler og styretavler, hvilket du og din virksomhed kan drage nytte af. Der er hverken grund til at betale for mere end nødvendigt eller begrænse mulighederne.

Vi rådgiver ud fra dit konkrete behov og står for hele processen lige fra projektering og rådgivning til dokumentation, opbygning og installering.

Hos Sinus Installation kan vi også stå for ombygning af gamle maskiner. Faktisk kan mange ældre maskiner få nyt liv med en ny maskinstyring, som optimerer hastighed og pålidelighed.

Dette kan eksempelvis ske ved at opgradere PLC-styringen, effektivisere driften ved receptstyring, dataopsamling og ved at installere fejlmeldinger.

Vi tilbyder desuden altid en fast pris, så du kender dit budget.

K

Motorstyring

Motorstyring er en af de ting, vi er specialister i at opbygge, reparere og servicere. Vi står for både dimensionering og projektering til små og store maskiner

Vi har gode erfaringer med at opbygge nye motorstyringer i samarbejde med maskinbyggere og i tæt dialog finder vi frem til de ønskede og relevante funktioner og dimensioner.

Gamle motorstyringer kan ligeledes opdateres, så de bliver tidssvarende. Vi kan for eksempel optimere til energibesparelse ved at kombinere tænd/sluk med regulering af hastighed ved indbygning af frekvensomformer.

Ved opgaver, hvor der kræves høje hastigheder og stor præcision, anbefaler vi servostyring. Vi kan indbygge servostyring i nye maskiner og udskifte gamle motorstyringer med servostyring for at give maskinen nyt liv.